Hvad vil det sige at være i nuet? Og kan vi mennesker være tilstede nu og her – uden påvirkning fra dagen i går og hvad der skal ske fremover?

Eller er tonen fra fortiden og fornemmelsen af fremtiden faktisk indeholdt i nuet? Selvom vi ikke taler om det på den måde i daglig tale.

Nærvær, mindfulness, nu-fokus, nuets kraft, tilstede i øjeblikket og her-og-nu-bevidsthed – ja, kært barn har mange navne.

Fænomenologien – den kropsorienterede filosofi – mener et fortid og fremtid altid er indeholdt i nuet.
Fænomenologiens grundlægger, Edmund Husserl, siger det sådan her:

Retention – fortidens spor
Nutiden – det aktuelle nu
Protention – forventning om det kommende

Husserl interesserede sig for hvordan vi oplever verden som mennesker. Hans arbejde har påvirket moderne filosofi, pædagogik og psykologi.

Jeg føler en frihed i at opleve nærværet med fænomenologiens perspektiv. For både i etablerede og alternative sundhedsdiskurser bliver nærvær ofte gjort til en præstation.

Hvem bestemmer, hvad der er “rigtigt” og “forkert” nærvær? Og hvad med de øjeblikke, der ligger mellem vores klare følelse af tilstedeværelse? Har de ikke også selvstændig betydning?

Jeg tror ikke der er en rigtig eller forkert definition af nærværet.
Jeg tror derimod, at der er masser af nuancer af hvad det kan være.
Jeg tror også, at det er sundt at værdisætte livet i sin helhed og ikke jagte nærværet som en olympisk præstation.