Som senfølgeramt efter seksuelle overgreb og vold i opvæksten, har jeg selv måttet lære at håndtere gamle følelser, når de dukker op i nutiden. Ligesom mange andre senfølgeramte ønsker jeg nemlig ikke at min fortid skal ødelægge min nutid og de gode relationer, som jeg har opbygget.
Gamle følelser kræver lidt detektivarbejde, når de dukker op. De viser sig nemlig typisk i en nutidig forklædning, så vi afledes fra at se deres oprindelse. Den nutidige forklædning kan være projektioner, indre uro, tankemylder og følelsen af forvirring i relationer. At vores nære relationer pludselig ikke er til at stole på, vil os det ondt, holder os nede eller bare udnytter os. Eller mere generelle følelser af at alt hvad vi gør er forkert, det hele er håbløst eller vi ikke er noget værd for nogen. Alt sammen følelser, der var almindelige at føle i en opvækst præget af vold og seksuelle overgreb. For hvordan skulle vi have kunnet føle det anderledes der? Der passede følelserne og deres intensitet til vores situation.
Gamle følelser er følelser fra fortiden, som vi ikke kunne rumme, integrere og forstå dengang de opstod.
Måske fordi vi ikke var gamle nok og følelsesmæssigt modne til at forstå konsekvensen af det spil, der var i vores familie. Måske fordi ingen havde overskud til at tage sig af vores smerte og hjælpe os til at finde roen igen, når der havde været kaotiske situationer eller følelseskulde.
Når man vokser op på den måde, så kan der ligge et helt minefelt af gamle følelser, der aldrig er blevet rummet og bearbejdet. Dette minefelt bliver til triggere, som dukker op i relationer og det almindelige hverdagsliv som gamle følelser.
Det vil sige, at en af de forklædninger som gamle følelser kan vise sig i, er at træde ind i vores nuværende liv med stærke og ofte pludseligt opståede følelser. Disse stærke følelser tror vi hører nutiden til og raser måske verbalt eller indeni mod vores partner, børn, kollegaer, terapeut, forældre eller venner. I virkeligheden, så er vores nuværende situation kun en trigger, hvor en ganske lille del af de svære følelser hører til i nutiden og den største del kommer fra gamle følelser. Triggeren i nutiden har sat den gamle følelse i gang, så den raser med alt fra en let brise, en storm eller orkanstyrke i vores indre og ydre omgivelser.
Måden vi kan kende forskel på følelser, der passer til nutiden og gamle følelser er ved at have et observerende blik på om følelserne og intensiteten i dem er overproportionerede i forhold til situationen eller ej. Dette observerende blik kan udvikles over tid, så de gamle følelser kan få lov at rase indeni og stilne af, når vi undervejs kærligt rummer og integrerer dem.
Når gamle følelser dukker op i vores liv, kan det altså blive en kilde til vækst og udvikling. Både i de relationer vi er i og personligt. De er en reminder om at livet kan være mere end det vi er blevet vant til og at vores relationer kan fordybes.
Gamle følelser er derfor ikke noget, som vi skal prøve at undgå. Vi skal blot lære at navigere i dem og håndtere dem, når de er på gennemrejse i os.