En PhD med speciale i somatisk psykologi har i 2014 vist en væsentlig psykisk forbedring hos 8 traumatiserede personer efter 2-12 år med rosensessioner. Undersøgelsen er kvalitativ. Der er en tydelig sammenhæng mellem brugen af Rosenmetoden og den psykiske forbedring.

Responding with compasion: An exploration of Emergent Trauma memories and somatic responses in Rosen Method bodywork Clients

Shantika Sophia Bernard 2014

The Chicago School of Professional Psychology

Udgangspunktet for en PhD om Rosenmetoden, var, at undersøge forholdet mellem klient og rosenterapeut. Gennem to år modtog otte traumatiserede behandlinger. Dette blev studie blev foretaget ud fra en kvalitativ og fænomenologisk vinkel. Forskeren havde 30 års erfaring med andre former for somatiske terapier integreret i sit psykoterapeutiske arbejde med PTSD ramte, da hun mødte Rosenmetoden. Disse 30 år med SE, Bioenergetik, Rolfing, Emotional Freedom Technique (EFT) og Hakomi havde vist hende, at klienters forbindelse med deres fysiske krop var vigtig at integrere i terapeutiske processer efter at have oplevet traumatiske begivenheder og udviklet PTSD. I Rosenmetoden fandt hun en ny måde, at integrere terapeutisk berøring med den relationelle kontakt mellem klient og behandler, hvilket hun kaldte relationel somatisk nærvær.  Formålet med undersøgelsen var at undersøge om Rosenmetoden kunne betragtes som en valid form for traume behandling og vise vigtigheden af mere bevidst at bringe Rosenmetoden ind i det klassiske og kliniske psykoterapis felt (Afhandling s. 1-3). Klienterne rapporterede, at rosenterapeuterne skabte et trygt rum. Her kunne de invitere indre bevægelser, sansninger og erindringer frem gennem terapeutens berøring og relationelle nærvær. Generelt havde deltagerne oplevet dette som støttende i forhold til deres evne til at slappe af, udtrykke tanker og følelser og at forfølge deres egen proces på en måde, de ikke havde oplevet i andre former for psykoterapeutisk kropsarbejde.

Resultaterne var: mindre smerte, bedre søvn, formindsket depression og nervøsitet, relationelle forbedringer, positiv forandring i perceptionen af sig selv og motivation, samt en fordybelse af mening med livet og spirituel indsigt.

Studiet var kvalitativt og fulgte otte klienter. Disse blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

Bopæl: Oregon, Washington og Californien.

Mindst 10 behandlinger hos en rosenterapeut eller have fået rosenbehandlinger over et år inden undersøgelsens start.

Derudover var det et kriterie for deltagelse, at forsøgspersonerne havde en bevidsthed om en traumatisk historie. Enten før de 10 behandlingers start eller at det var opstået undervejs.

Ud fra telefoninterviews blev mennesker med aktiv PTSD diagnose pga. risikoen for retraumatisering ikke inkluderet i undersøgelsen. Aktivt igangværende personer med sundhedsfremmende tiltag og/eller ordineret medicin blev også fravalgt.

Da de 8 klienter blev interviewet havde de gået hos en rosenterapeut gennem 2 – 12 år.

Studiets formål: undersøge deltagernes personligt oplevede erfaringer med at komme sig over traumer gennem Rosenmetodens berøring og relation mellem terapeut og klient.

Undersøgelsens resultater bidrager til en forståelse for relevansen af terapeutisk berøring i psykoterapi – særligt i indenfor traumefeltet.

Data var genereret ud fra en fænomenologisk vinkel, for at reducere forforståelsen og se mest muligt af det observerede fænomen. Metoden var semistrukturerede interviews a 60-90 min. varighed med de otte udvalgte klienter og et fokusgruppe interview med fire rosenterapeuter – hver med mindst fem års praksiserfaring som behandler.

Deltagernes baggrund og problematikker indsamlet fra interviewene:

Alle deltagerne var motiverede for at arbejde med dem selv gennem Rosenmetoden. De ønskede hjælp i forhold til depression, nervøsitet, panik anfald, søvnløshed, rygsmerter, fordøjelsesproblemer, relationelle udfordringer, seksuelle problemer, lavt selvværd problematikker, omsorgssvigt, hæmmet, manglende motivation, ensomhed, samt forvirring omkring formålet med deres liv.

Deres traumatiske historier var følelsesmæssig, fysisk og seksuelt misbrug, omsorgssvigt, trafikulykke, hospitalsindlæggelse, familiemedlemmers tidlige død eller selvmord, race diskriminering, alvorlig fattigdom og i et enkelt tilfælde aktiv tjeneste i Golf krigen.

Efter at have modtaget rosensessioner i mindst 2 år blev deltagerne interviewet. De rapporterede, at rosenterapeuterne skabte et trygt rum. Her kunne de invitere indre bevægelser, sansninger og erindringer gennem terapeutens berøring og relationelle nærvær. Generelt havde deltagerne oplevet dette som støttende i forhold til deres evne til at slappe af, udtrykke tanker og følelser og at forfølge deres egen proces på en måde, de ikke havde oplevet i andre former for psykoterapeutisk kropsarbejde.

Resultater: mindre smerte, bedre søvn, formindsket depression og nervøsitet, relationelle forbedringer, positiv forandring i perceptionen af sig selv og motivation, samt en fordybelse af mening med livet og spirituel indsigt.

Deltagere med traumatisk baggrund oplevede en lettelse eller healing i et eller flere af deres symptomer relateret til stress afledt af traumet/traumerne.

Alle deltagere mærkede en forbedret evne til at træffe valg i deres liv. Dette fik dem til at overveje nye muligheder i deres liv (5), følte sig mere kraftfulde (7), fik en fornemmelse af balance og stabilitet (4). På forskellig vis oplevede alle klienterne en større evne til at bide mærke i deres følelser – i stedet for at dissociere sig væk fra dem. De fik også alle større tillid til sig selv, andre og Gud/ det guddommelige (afhandling s. 77).

Klienterne havde følgende kognitive indsigter gennem deres behandlinger hos en rosenterapeut:

  • Succes er muligt
  • Forbedring er mulig
  • Det er trygt at være synlig
  • At bemærke det der ikke er forbundet leder til evnen til at forbinde
  • Bemærke spændinger fører til afslappelse
  • Det tager den tid det tager
  • Forløse erindringer og forløse min diafragma går hånd i hånd
  • Give slip bygger tillid
  • Det er trygt at huske nu og som jeg trækker vejret bedre bliver jeg mere levende og sund.
  • At opleve følelser mindsker smerten
  • Det er ok at føle og forløse stærke emotioner – jeg er tryg.
  • Der er en krop – jeg kan leve i den.
  • Genkende mønstre, der fastholder spænding og nervøsitet.
  • Det er godt at huske. Det jeg husker redder mig. Det lærte mig at overleve – nu lærer det mig hvordan jeg kan leve.