Marion Rosen er grundlæggeren af Rosenmetoden. Navnet på metoden signalerede, at eleverne skulle lære af det fundament Marion selv havde tilegnet sig. Hun blev født i Nürnberg i 1914 i et velhavende jødisk hjem, hvor musikere, kunstnere, filosoffer og forretningsfolk ofte blev budt indenfor af moren. Marions barndom var primært tryg og lykkelig, men som ung oplevede hun den sorg, at hendes tyske venner og kæreste vendte sig fra hende pga. Hitlers og nazipartiets fremgang. En drøm om at blive balletdanser måtte også lægges på hylden, da hun var for høj. Universitetet var heller ikke en mulighed pga. hendes jødiske oprindelse.
En dag brækkede moren sin ankel og kom i kontakt med massøren, Lucy Heyer. Det blev arrangeret, at Marion kom i mesterlære hos Lucy Heyer, som havde stået i lære hos Elsa Gindler. Elsa Gindler betragtes som en af de vigtigste pionerere til somatisk kropsarbejde og ”bedstemoren” til nutidens åndedræts- og afslapningsteknikker. Lucy Heyers mand var Dr. Gustav Heyer. Han havde studeret hos og var kollega med Carl Jung. Heyer parret var en del af en gruppe som anvendte åndedrætsøvelser, afspænding og massage i forbindelse med Jungs psykoanalyse. Behandlingstiden for psykoanalyse reduceredes ofte drastisk ved denne eksperimentelle sammensætning og patienter fra hele Tyskland kom til dette klinik projekt. Her startede Marion som 22-årig sin 2- årige læretid. Sammen med Lucy Heyer lavede hun åndedræts- og massagebehandling i næsten fuldkommen tavshed, hvorefter patienterne blev sendt ind for at snakke hos Dr. Heyer og hans kollegaer. Erfaringen herfra var at somatisk bevidsthed og afslappelse bragte ubevidst materiale frem i patienterne. Efter endt læretid rejste Marion og hendes søster til Sverige for at få amerikansk visum. De kom til at vente i to år, hvor begge levede af søsterens arbejde, mens Marion studerede fysioterapi. Marions passion for bevægelse bragte hende i kontakt med et dansestudie. Her fik hun ubegrænset adgang til at sidde og studere kroppenes frie bevægelse og udtryk. Til gengæld gav hun danserne massage.
I USA lærte hun mere fysioterapi og åbnede sin egen klinik i Berkeley, Californien. Som fysioterapeut undrede hun sig i mange år over, at klienterne kom tilbage med de samme smerter, hun havde forløst ved tidligere sessioner. Det fik hende til at spørge ind til begivenheder i klienternes liv på det tidspunkt, hvor smerterne opstod. Hun fik forståelsen af, at spændinger i kroppen havde et formål; nemlig at beskytte klienten mod følelser og glemte oplevelser. Marions egen praksis gav muligheden for at integrere det hun havde lært i forhold til åndedrættet, berøring, afslappelse og observationerne af dansende kroppe. Selv beskrev hun sin metode som en vej til at opnå kontakt med følelser og oplevelser gennem kroppen. En måde at kontakte det ubevidste gennem berøring.
Først som 60-årig begyndte hun at oplære andre i metoden. I starten af 80’erne indledte hun et samarbejde med Hans Axelsson i Sverige, som udbredte metoden i Sverige, Finland, Norge og Danmark. Derudover er metoden udbredt i USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Rusland, Tyrkiet, Østrig og Australien. Flere uddannelsescentre er ved at blive grundlagt i USA, Israel, Holland og Bosnien-Herzegovina.
I 2012 døde Marion Rosen 97 år gammel. Kun få år forinden stoppede hun med at give behandlinger og undervise i metoden.