Rosenmetoden og TRE er behandlingsformer, der hører under feltet kropsorienterede terapier. En større og større mængde forskning peger på at kropsterapier er gavnlige i forhold til medicinsk uforklarlige symptomer som somatoform symptomer. Somatoform symptomer er fysiske og/eller psykiske symptomer, der ikke kan findes en lægelig årsag til. Kropsterapier har også en dokumenteret gavnlig effekt på: , PTSD og spiseforstyrrelser.

Den seneste ”state of the art” (Røhricht 2013) indenfor kropsorienterede terapier slår fast at disse terapier generelt er særdeles effektive i forhold til: forstyrrelser/afvigelser i kropsopfattelsen og andre kropsrelaterede psykopatologier. Kropsorienterede terapier er også meget velegnet til at behandle psykiske tilstande, hvor der er begrænset respons på traditionelle samtaleterapier, som somatoform lidelser (medicinsk uforklarlige symptomer), posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD) og spise-forstyrrelser (Røhricht 2013). En internationalt anerkendt ekspert i traumer, Bessel van der Kolk, har erklæret, at det næsten er umuligt at behandle traumer effektivt uden at anvende kropsterapier.

Flere kropsterapier anvender berøring og dette kan være en vigtig intervention i skæringspunktet mellem følelsesmæssige processer og kropslige oplevelser. Da berøring både kan skade og gavne er det ekstra vigtigt med klare etiske regler, der overholdes og en professional adfærdskodeks i arbejdet med berøringsterapi (Røhricht 2013).

Set fra et medicinsk perspektiv har forskning i berøringens betydning vist vidtrækkende positive resultater som bl.a.:

Forbedret:

• søvn
• immunsystem
• sociale relationer
• humøret hos depressive

Og har reduceret:

• senfølger fra seksuelt misbrug
• Forhøjet blodtryk
• Nervøsitet
• Smerte
• muskelspændinger

Kilde: Smith el al (1998).

Berøringsterapi i relation til seksuelt misbrugte:

Mange fysiske og psykiske lidelser associeres til dissociation (Price 2007). Seksuelle traumer efterfølges ofte af en afbrudt forbindelse mellem selvet og kroppen, hvilket er en dissociativ mestringsstrategi. Den seksuelt misbrugte beskriver dette som at være ”a walking dead” og at være ”cut off from the neck down” (Price 2007). Forskning vedrørende anvendelse af berøringsterapi til denne målgruppe viser en betydelig reduktion af dissociation. Reduktionen af dissociation har moderat indflydelse på forøget fysisk og psykisk velbefindende og særdeles stor indflydelse på en øget forbindelse til kroppen (Price 2007).

En PhD med speciale i somatisk psykologi har i 2014 vist en væsentlig psykisk forbedring hos 8 traumatiserede personer efter 2-12 år med rosensessioner. Undersøgelsen er kvalitativ. Der er en tydelig sammenhæng mellem brugen af Rosenmetoden og den psykiske forbedring.

Responding with compasion: An exploration of Emergent Trauma memories and somatic responses in Rosen Method bodywork Clients

Shantika Sophia Bernard 2014

The Chicago School of Professional Psychology

Udgangspunktet for en PhD om Rosenmetoden, var, at undersøge forholdet mellem klient og rosenterapeut. Gennem to år modtog otte traumatiserede behandlinger. Dette blev studie blev foretaget ud fra en kvalitativ og fænomenologisk vinkel. Forskeren havde 30 års erfaring med andre former for somatiske terapier integreret i sit psykoterapeutiske arbejde med PTSD ramte, da hun mødte Rosenmetoden. Disse 30 år med SE, Bioenergetik, Rolfing, Emotional Freedom Technique (EFT) og Hakomi havde vist hende, at klienters forbindelse med deres fysiske krop var vigtig at integrere i terapeutiske processer efter at have oplevet traumatiske begivenheder og udviklet PTSD. I Rosenmetoden fandt hun en ny måde, at integrere terapeutisk berøring med den relationelle kontakt mellem klient og behandler, hvilket hun kaldte relationel somatisk nærvær.  Formålet med undersøgelsen var at undersøge om Rosenmetoden kunne betragtes som en valid form for traume behandling og vise vigtigheden af mere bevidst at bringe Rosenmetoden ind i det klassiske og kliniske psykoterapis felt (Afhandling s. 1-3). Klienterne rapporterede, at rosenterapeuterne skabte et trygt rum. Her kunne de invitere indre bevægelser, sansninger og erindringer frem gennem terapeutens berøring og relationelle nærvær. Generelt havde deltagerne oplevet dette som støttende i forhold til deres evne til at slappe af, udtrykke tanker og følelser og at forfølge deres egen proces på en måde, de ikke havde oplevet i andre former for psykoterapeutisk kropsarbejde.

Resultaterne var: mindre smerte, bedre søvn, formindsket depression og nervøsitet, relationelle forbedringer, positiv forandring i perceptionen af sig selv og motivation, samt en fordybelse af mening med livet og spirituel indsigt.

Studiet var kvalitativt og fulgte otte klienter. Disse blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

Bopæl: Oregon, Washington og Californien.

Mindst 10 behandlinger hos en rosenterapeut eller have fået rosenbehandlinger over et år inden undersøgelsens start.

Derudover var det et kriterie for deltagelse, at forsøgspersonerne havde en bevidsthed om en traumatisk historie. Enten før de 10 behandlingers start eller at det var opstået undervejs.

Ud fra telefoninterviews blev mennesker med aktiv PTSD diagnose pga. risikoen for retraumatisering ikke inkluderet i undersøgelsen. Aktivt igangværende personer med sundhedsfremmende tiltag og/eller ordineret medicin blev også fravalgt.

Da de 8 klienter blev interviewet havde de gået hos en rosenterapeut gennem 2 – 12 år.

Studiets formål: undersøge deltagernes personligt oplevede erfaringer med at komme sig over traumer gennem Rosenmetodens berøring og relation mellem terapeut og klient.

Undersøgelsens resultater bidrager til en forståelse for relevansen af terapeutisk berøring i psykoterapi – særligt i indenfor traumefeltet.

Data var genereret ud fra en fænomenologisk vinkel, for at reducere forforståelsen og se mest muligt af det observerede fænomen. Metoden var semistrukturerede interviews a 60-90 min. varighed med de otte udvalgte klienter og et fokusgruppe interview med fire rosenterapeuter – hver med mindst fem års praksiserfaring som behandler.

Deltagernes baggrund og problematikker indsamlet fra interviewene:

Alle deltagerne var motiverede for at arbejde med dem selv gennem Rosenmetoden. De ønskede hjælp i forhold til depression, nervøsitet, panik anfald, søvnløshed, rygsmerter, fordøjelsesproblemer, relationelle udfordringer, seksuelle problemer, lavt selvværd problematikker, omsorgssvigt, hæmmet, manglende motivation, ensomhed, samt forvirring omkring formålet med deres liv.

Deres traumatiske historier var følelsesmæssig, fysisk og seksuelt misbrug, omsorgssvigt, trafikulykke, hospitalsindlæggelse, familiemedlemmers tidlige død eller selvmord, race diskriminering, alvorlig fattigdom og i et enkelt tilfælde aktiv tjeneste i Golf krigen.

Efter at have modtaget rosensessioner i mindst 2 år blev deltagerne interviewet. De rapporterede, at rosenterapeuterne skabte et trygt rum. Her kunne de invitere indre bevægelser, sansninger og erindringer gennem terapeutens berøring og relationelle nærvær. Generelt havde deltagerne oplevet dette som støttende i forhold til deres evne til at slappe af, udtrykke tanker og følelser og at forfølge deres egen proces på en måde, de ikke havde oplevet i andre former for psykoterapeutisk kropsarbejde.

Resultater: mindre smerte, bedre søvn, formindsket depression og nervøsitet, relationelle forbedringer, positiv forandring i perceptionen af sig selv og motivation, samt en fordybelse af mening med livet og spirituel indsigt.

Deltagere med traumatisk baggrund oplevede en lettelse eller healing i et eller flere af deres symptomer relateret til stress afledt af traumet/traumerne.

Alle deltagere mærkede en forbedret evne til at træffe valg i deres liv. Dette fik dem til at overveje nye muligheder i deres liv (5), følte sig mere kraftfulde (7), fik en fornemmelse af balance og stabilitet (4). På forskellig vis oplevede alle klienterne en større evne til at bide mærke i deres følelser – i stedet for at dissociere sig væk fra dem. De fik også alle større tillid til sig selv, andre og Gud/ det guddommelige (afhandling s. 77).

Klienterne havde følgende kognitive indsigter gennem deres behandlinger hos en rosenterapeut:

• Succes er muligt
• Forbedring er mulig
• Det er trygt at være synlig
• At bemærke det der ikke er forbundet leder til evnen til at forbinde
• Bemærke spændinger fører til afslappelse
• Det tager den tid det tager
• Forløse erindringer og forløse min diafragma går hånd i hånd
• Give slip bygger tillid
• Det er trygt at huske nu og som jeg trækker vejret bedre bliver jeg mere levende og sund.
• At opleve følelser mindsker smerten
• Det er ok at føle og forløse stærke emotioner – jeg er tryg.
• Der er en krop – jeg kan leve i den.
• Genkende mønstre, der fastholder spænding og nervøsitet.
• Det er godt at huske. Det jeg husker redder mig. Det lærte mig at overleve – nu lærer det mig hvordan jeg kan leve.

En dag brækkede moren sin ankel og kom i kontakt med massøren, Lucy Heyer. Det blev arrangeret, at Marion kom i mesterlære hos Lucy Heyer, som havde stået i lære hos Elsa Gindler. Elsa Gindler betragtes som en af de vigtigste pionerere til somatisk kropsarbejde og ”bedstemoren” til nutidens åndedræts- og afslapningsteknikker. Lucy Heyers mand var Dr. Gustav Heyer. Han havde studeret hos og var kollega med Carl Jung. Heyer parret var en del af en gruppe som anvendte åndedrætsøvelser, afspænding og massage i forbindelse med Jungs psykoanalyse. Behandlingstiden for psykoanalyse reduceredes ofte drastisk ved denne eksperimentelle sammensætning og patienter fra hele Tyskland kom til dette klinik projekt. Her startede Marion som 22-årig sin 2- årige læretid. Sammen med Lucy Heyer lavede hun åndedræts- og massagebehandling i næsten fuldkommen tavshed, hvorefter patienterne blev sendt ind for at snakke hos Dr. Heyer og hans kollegaer. Erfaringen herfra var at somatisk bevidsthed og afslappelse bragte ubevidst materiale frem i patienterne. Efter endt læretid rejste Marion og hendes søster til Sverige for at få amerikansk visum. De kom til at vente i to år, hvor begge levede af søsterens arbejde, mens Marion studerede fysioterapi. Marions passion for bevægelse bragte hende i kontakt med et dansestudie. Her fik hun ubegrænset adgang til at sidde og studere kroppenes frie bevægelse og udtryk. Til gengæld gav hun danserne massage.

I USA lærte hun mere fysioterapi og åbnede sin egen klinik i Berkeley, Californien. Som fysioterapeut undrede hun sig i mange år over, at klienterne kom tilbage med de samme smerter, hun havde forløst ved tidligere sessioner. Det fik hende til at spørge ind til begivenheder i klienternes liv på det tidspunkt, hvor smerterne opstod. Hun fik forståelsen af, at spændinger i kroppen havde et formål; nemlig at beskytte klienten mod følelser og glemte oplevelser. Marions egen praksis gav muligheden for at integrere det hun havde lært i forhold til åndedrættet, berøring, afslappelse og observationerne af dansende kroppe. Selv beskrev hun sin metode som en vej til at opnå kontakt med følelser og oplevelser gennem kroppen. En måde at kontakte det ubevidste gennem berøring.

Først som 60-årig begyndte hun at oplære andre i metoden. I starten af 80’erne indledte hun et samarbejde med Hans Axelsson i Sverige, som udbredte metoden i Sverige, Finland, Norge og Danmark. Derudover er metoden udbredt i USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Rusland, Tyrkiet, Østrig og Australien. Flere uddannelsescentre er ved at blive grundlagt i USA, Israel, Holland og Bosnien-Herzegovina.

I 2012 døde Marion Rosen 97 år gammel. Kun få år forinden stoppede hun med at give behandlinger og undervise i metoden.